På Institut for Mekanik og Produktion uddanner vi både civilingeniører (bachelorer og kandidater), diplomingeniører og ph.d.'er, der kan være med til at skabe positive forandringer i samfundet.
Vores uddannelser er bygget op omkring erhvervslivets behov, og undervisningen på alle niveauer er projekt- og problembaseret. Vores dimittender har en kompetenceprofil, der gør dem i stand til at tænke helhedsorienteret omkring teknologi, arbejde balanceret med teori og praksis og finde kreative løsninger på komplekse udfordringer.
Beskæftigelsen for både vores diplomingeniører og civilingeniører er høj.
Civilingeniøruddannelsen (bachelor + kandidat) tager i alt fem år, og som færdiguddannet civilingeniør er vores dimittender initiativtagere for mange store forandringer i vores samfund og får i dag job i stort set alle brancher, hvor teknologi spiller en rolle, både i Danmark og i udlandet.
Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år, og allerede under uddannelsen møder de studerende erhvervslivet i deres ingeniørpraktik. Vores færdiguddannede diplomingeniører kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet efter studierne og bidrage aktivt i en virksomhed, mens nogle vælger kurser, så de kan læse videre til civilingeniør (kandidat).
Som færdiguddannet ingeniør har man også mulighed for at gå forskervejen, hvis man supplerer sin uddannelse med en ph.d.
Det skal være slut med at skjule sin protese, fordi den er klodset. Man skal derimod vise den frem, så den kan blive meget mere synlig i gadebilledet. Sådan lyder visionen for den danske startup-virksomhed Skulptek, der vil sætte skub i udviklingen af 3D-teknologier til protesefremstilling. I stedet for at få taget gipsaftryk og vente på at få fremstillet en traditionel protese til sin arm eller sit ben, skal det fremover være hurtigere at få en tilpasset 3D-printet udgave.
”Vi drømmer om at bane vejen for bedre proteser med højere grad af komfort for brugerne og med et visuelt udtryk, de synes om,” siger Peter.
Hvis vi kan genbruge mere af vores plastikaffald, kan vi spare miljøet for enorme mængder af drivhusgasser. Men det kræver, at vi bliver bedre til at sortere det bløde plast fra det hårde. To ingeniørstuderende har bygget en maskine, der kan løse problemet.
"Som samfund bruger vi rigtig mange resurser på at sortere plast, fordi vi gerne vil genbruge så meget som muligt af det og dermed spare råolie og udledning af kuldioxid til atmosfæren. Vi opdagede ret tidligt i vores projekt et potentiale for at gøre den affaldssortering, vi kender i dag, mere effektiv," siger Emil og Rasmus.
