Jeg er læge og adjunkt og forsker i, hvordan medicin kan bruges sikkert under graviditet. Jeg interesserer mig især for gravide, der bruger flere forskellige lægemidler samtidig, og hvad det kan betyde for moren, graviditeten og barnet. I min forskning kombinerer jeg sundhedsdata med avancerede epidemiologiske metoder og machine learning.
Mit arbejde fokuserer på udførelsen af studier af medicinbrug under graviditet baseret på data fra nationale sundhedsregistre, journaler og spørgeskemaer. Jeg samarbejder med forskere i Danmark og internationalt. Jeg vejleder master-, forskningsårs- og ph.d.-studerende og underviser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Jeg gennemførte universitetspædagogikum i juni 2026.