Aarhus Universitets segl

Camilla Rossen

Titel

Lektor, Ph.d.

Primær tilknytning

Camilla Rossen

Fagområder

  • Sygeplejeforskning
  • Personcentreret pleje og behandling
  • Muskuloskeletal sundhed og smerter
  • Lænderyg smerter
  • Tværsektorielle patientforløb

Kontaktinfo

Mailadresse

Profil

Jeg er sygeplejerske med en ph.d. fra Syddansk Universitet. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem sygepleje, klinisk forskning og udvikling af sundhedsvæsenet. Jeg er optaget af at forbinde forskning og praksis for at styrke pleje og behandling, der tager udgangspunkt i menneskers behov og hverdagsliv. Jeg er lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og forskningsansvarlig sygeplejerske ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Forskning

Jeg forsker i personcentrerede patientforløb for mennesker med lidelser i bevægeapparatet, særligt rygsmerter og komplekse smerteproblemer. Gennem kvalitativ forskning og inddragelse af patienter og fagprofessionelle undersøger jeg, hvordan hverdagsliv, behov og sundhedsvæsenets organisering former forløbene. Min forskning bidrager med viden til at udvikle sammenhængende indsatser, der styrker menneskers handlemuligheder og mulighed for et meningsfuldt liv med sygdom.

Uddannelse

Jeg vejleder ph.d.-studerende, præ-ph.d.-studerende og specialestuderende og støtter kliniske sygeplejersker i at tage de første skridt ind i forskning. Gennem deltagelse i praksisnære projekter får studerende og yngre forskere erfaring med at udvikle forskningsspørgsmål, indsamle og analysere data og formidle resultater. Jeg underviser desuden i kvalitative forskningsmetoder og kritisk vurdering af forskning på specialuddannelser.

Samarbejder

Jeg opsøger samarbejder for at bygge videre på eksisterende viden og udvikle løsninger sammen med dem, der skal bruge dem. Jeg samarbejder med forskere på tværs af felter og med patienter, pårørende og klinikere på tværs af faggrupper og sektorer. I udviklingen af den digitale løsning BackTrace har jeg desuden samarbejdet med IT-udviklere i et offentligt privat innovationssamarbejde (OPI).

Rådgivning

Jeg yder forskningsbaseret rådgivning i Sundhedsstyrelsens følgegruppe om pakkeforløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter, i Human Firsts strategiske arbejdsgruppe om lænderygsmerter og i advisory board for Min Ryg om kompetenceudvikling af fagprofessionelle. Tidligere rådgivningsopgaver i Gigtforeningens projekt Ny med gigt, VIVEs projekt om udrednings- og behandlingsforløb for mennesker med gigt samt Danske Regioners arbejde med psykiatriske patientforløb.

Arbejdsområder

Jeg leder og udvikler praksisnær sygeplejeforskning og tværfaglige forskningssamarbejder på tværs af sundhedssektorer. Jeg vejleder ph.d.-studerende, yngre forskere og kliniske sygeplejersker og underviser i kvalitative forskningsmetoder og kritisk vurdering af forskning. Jeg arbejder med at styrke forskningskapacitet og omsætte viden til klinisk praksis i samarbejde med patienter, fagprofessionelle og ledere.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle