Hvordan får man en mere effektiv affaldssortering på festivaler? Kan man bygge en tung pansret tankvogn, der samtidig er hurtigt? Er valle en nøgleingrediens i fremtidens ernæring til spædbørn? Og er det muligt at designe en madras, der forhindrer liggesår hos patienter?

Det er bare nogle af de problemstillinger, som de studerende fra Aarhus Universitet har arbejdet med i faget Applied Innovation in Engineering frem imod det store pitch-event, der fandt sted på Savværket i Højbjerg tirsdag d. 9. maj.

Ikke meget gemt til skrivebordsskuffen

Virksomhederne, bl.a. Velux, Terma, Danfos, Grundfos, Arla Foods og Lego, er mødt talstærkt op for at høre de studerende pitche deres bedste løsningsforslag, og hvis man skulle komme på den tanke, at idéerne nok bare kommer i skrivebordsskuffen efter det store event, så tager man fejl.

Annette Skyt, som er innovationsspecialist i Terma, er en af de mange virksomhedsrepræsentanter, og hun er imponeret over de studerendes arbejde.

”Deres løsningsforslag er visionært, og de har deres dokumentation i orden. Jeg tror helt klart, at det kan inspirere os i vores fremtidige arbejde, og jeg overvejer at invitere dem ind for at møde vores ingeniørteam. Unge mennesker tænker anderledes, fordi de ikke er begrænset af plejer, og det har rigtig stor værdi,” siger hun.

De studerende bag Termas casearbejde har udviklet et designforslag til transportabelt radar- og sensorudstyr baseret på moduler til blandt andet afkøling, opvarmning og strømforsyning.

”Det er jo ikke lige meget, om du skal have udstyr med til de arktiske kyster eller til Sahara, så derfor var vores udgangspunkt, at vi ville lave en fleksibel modulerbar løsning, der er nem at transportere og tilpasse til omgivelserne” siger Martin LIlleholt Frederiksen, som læser til civilingeniør i Computerteknologi på Aarhus Universitet.

Hans studiemakker Niclas Vraa fra civilingeniøruddannelsen i Elektroteknologi fortæller om nogle af de mange andre idéer, gruppen kasserede undervejs i deres idéudviklingsproces:

”Vi har haft helt utroligt mange idéer på bordet. Vi overvejede sågar, om vi skulle lave en intelligent rygsæk til isbjørne, der kunne transportere udstyr i omgivelser med lave temperaturer. Den idé var dog en af dem, der blev kasseret, da vi begyndte at sortere efter kriterier for, hvor realistiske de ville være at implementere.”

"Man får udfordret sin vanetænkning"

Jørgen Faurholt, der er specialist i velfærdsteknologi i Aarhus Kommune, går rundt og lytter til de studerendes forslag og stiller uddybende og kritiske spørgsmål til deres bud teknologier og løsninger. Hvad koster det at producere? Hvor holdbart er det? Har de lavet brugertests?

Og ligesom han udfordrer de studerende, udfordrer de også ham.

”Jeg kommer for at få udfordret min vanetænkning og blive inspireret,” siger han. At støde på en genial opfindelse, forventer han dog ikke.

”De studerende har meget kort tid, så jeg tror ikke, det er realistisk.”

Han er særligt interesseret i en gruppe studerende, der har en idé til en form for sugekop. Den skal hjælpe ældre mennesker med at gribe fat omkring deres høreapparat og montere det i øret. Det kan være en svær øvelse, hvis finmotorikken ikke er, som den har været, eller hvis man ryster på hænderne.

”Idéen er sådan set fin nok, men de studerende burde nok have prioriteret at gennemføre en eller flere observationer af ældre borgere med høreapparat som noget af det første i deres idéudviklingsproces,” siger Jørgen Faurholt.

Syge kyllinger, spiselige ølkrus og kartofler i asfalt

I den anden ende af lokalet er en gruppe studerende samlet omkring en visualisering af en kyllingefarm. Her står en robot med intelligente ”ører”, der via lydgenkendelse kan opdage, hvis en kylling er syg.

”Syge kyllinger kan sprede deres sygdom, så derfor vil vi gerne identificere dem hurtigt og fjerne dem. I dag foregår det manuelt, og vi har arbejdet med en idé til, hvordan vi kan bygge teknologi ind i overvågningen af farmene og automation ind i arbejdet med at isolere syge dyr,” siger Amalie Elfving, der læser til civilingeniør i Kemi og Bioteknologi.

Gruppen ved siden af har også arbejdet med en robot - dog til et noget anderledes formål. Den skal bevæge sig rundt blandt publikum på festivaler og opsamle genanvendelige ølkrus.

”Jeg tror, at Grøn Festival, som gav os casen, nok havde regnet med, at vi ville komme med et bud på en eller anden smart skraldespand. Men vi har jo vidt forskellige ingeniørfagligheder og arbejdede derfor både med idéer til spiselige krus og forskellige typer af robotter, der kan cirkulere rundt på festivalpladsen og samle skrald,” siger Eva Mattesen, der læser til civilingeniør i Kemi og Bioteknologi.

Og sådan er den store sal på Savværket i Højbjerg i dagens anledning fyldt med idéer. På et bord står en pose kartoffelmel, og på planchen kan man læse, at 1675 ton kartofler hvert år ryger igennem produktionsanlægget hos KMC i Brande. Cellulosefibrene fra denne produktion er et restprodukt, hvor det meste i dag går til spilde. Men kan de bruges til noget nyttigt, disse fibre? Måske.

Og måske er svaret, at de kan bruges til at blande i asfalt, så vi i fremtiden kan bygge veje på en meget mere bæredygtig måde. Hvem ved?

For al innovation starter med en god idé, forklarer Lars Ditlev Mørck Ottosen, institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet:

”Formålet med det her forløb og denne event er at lære de studerende at arbejde på kryds og tværs af deres ingeniørfagligheder og åbne op for idéer og vilde tanker. ”

Applied Innovation in Engineering er et tværfagligt kursus på fem ECTS-point. Her arbejder alle civilingeniørstuderende på 9. semester sammen om at finde frem til konkrete innovationsforslag, som virksomhederne efterspørger.