Den globale opvarmning får den arktiske is til at smelte, og det påvirker havstrømmene i vores have og medfører drastiske ændringer i vores klima.

Derfor er klimaforskerne på overarbejde, for de skal ikke bare overvåge afsmeltningen af is, men også forandringerne i havets saltbalance. 

”Vi ved, at temperaturerne stiger. Vi ved, at isen smelter. Men vi ved ikke ret meget om, hvor smeltevandet kommer ud fra Indlandsisen, eller hvad der sker, når den blander sig med havvandet. Der har vi en blind vinkel,” siger Søren Rysgaard, professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Tidligere har det ikke været muligt at gennemføre tilstrækkeligt detaljerede målinger af blandingsforholdene mellem det ferske smeltevand fra gletsjerne og det salte havvand. 

Saltbalance afslører klimaforandringer

For at skaffe ny viden om afsmeltningen af is og problemets omfang har klimaforskere fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet i samarbejde med deres kollegaer fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet derfor udviklet en avanceret vandopsamler, som kan styres fra land. 

Vandopsamleren skal i denne uge på jomfruekspedition i Ishavet, hvor dens opgave bliver at samle vandprøver over et helt kalenderår. 

”Det her er en vigtig ekspedition og en vigtig opfindelse. Ved at undersøge havvandet på molekylært niveau kan vi få viden om, hvor meget smeltet indlandsis, det består af. Samtidig kan vi se udviklingen over et kontinuum af tid, og det er meget værdifuldt,” siger Søren Rysgaard.  

LÆS OGSÅ: Danske ingeniører vil bygge verdens største testbænk til vindmøller

Saltindholdet i Ishavet spiller nemlig en nøglerolle i klimaforandringerne, og det regulerer et af de vigtige globale fænomener, når det varme vand fra Golfstrømmen møder det kolde vand øst for Grønland og synker til bunden.

”Små forskelle i havets saltindhold, kan få meget stor betydning for klimaet over hele verden, og derfor har vi haft fokus på at udvikle et apparat baseret på teknologi, der muliggør, at vandet kan hentes hjem og undersøges i laboratoriet med en grad af præcision, som man ikke kan opnå in-situ,” siger Claus Melvad, ingeniørdocent, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Når temperaturen stiger, vil havvandet ikke blive afkølet i så høj grad som før, og den øgede afsmeltning is betyder derfor, at overfladevandet bliver mere fersk og derfor lettere. På den måde går der kludder i den fine mekanisme, som driver hele den globale cirkulation af havstrømme.

En guldgrube af data i det kolde hav

I dag står klimaforskerne med en række uafklarede spørgsmål omkring afsmeltningen af is, og om hvordan smeltevandet fordeler sig i havet.

De håber derfor, at ingeniørernes vandopsamler kan forsyne dem med store mængder af data, de tidligere blot kunne drømme om. 

Apparatet er designet og konstrueret, så det kan klare de ekstreme trykforhold og lave temperaturer på havets bund, forklarer Claus Melvad. 

”Vi har arbejdet meget med materialer, konstruktion og udformning, så vandopsamleren kan holde til virkeligheden i Ishavet. Men den største udfordring har været ventilerne, der skal lukke vandet ind i prøveholderne og efterfølgende holde helt tæt, så der ikke kommer kontaminering."

Læs mere om teknologi til klimaforskning her

Klimaforskerne skal løbende undersøge prøverne fra havet og måle vandisotoper, så de i fremtiden kan udvikle mere præcise prognoser for klimaforandringer. 

”Vi ved, at andelen af smeltevand fra indlandsis stiger i havet, fordi det er blevet varmere. Og vi vil gerne forstå, hvorfor det sker, hvor hurtigt det sker, og hvordan det forholder sig over et helt år. Vi mangler data fra de øde Arktiske egne til at lave mere præcise klimamodeller, og disse data får vi adgang til nu,” siger Søren Rysgaard.

Kontakt

Søren Rysgaard, Professor, Arctic Research Centre, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Claus Melvad, ingeniørdocent, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet