Aarhus Universitets segl

Miljøovervågning, stamcelleteknologi og industriværktøjer: Nye ingeniørprojekter med data som omdrejningspunkt

AU Engineering sætter nu gang i tre, nye, tværfaglige og datadrevne forskningsprojekter, der har fået støtte fra Villum Fonden. De nye projekter skal bl.a. hjælpe med at begrænse miljøkatastrofer og forbedre vores forståelse for, hvordan celler reagerer på mekanobiologiske påvirkninger.

I samarbejde med forskere fra andre fagområder forskere fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, Institut for Mekanik og Produktion og Institut for Bio- og Kemiteknologi modtaget i alt 9 mio. kr. til forskning inden for stamcelleteknologi, digital miljøovervågning og industrielle fræseværktøjer. Collage: Istock, Colourbox.

I alt 15 tværfaglige projekter, hver især forankret i 2 forskere med hvert sit fagområde, har modtaget støtte på i alt 57 mio. kr. fra Villum Synergy-programmet: Danmarks største program for datadrevet tværfaglig forskning.

3 af projekterne har base i den tekniske ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, hvor forskere fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, Institut for Mekanik og Produktion og Institut for Bio- og Kemiteknologi i samarbejde med forskere fra andre fagområder har modtaget i alt 9 mio. kr. til forskning inden for stamcelleteknologi, digital miljøovervågning og industrielle fræseværktøjer.

Celleteknologi

Lektor Jens Vinge Nygaard fra Institut for Bio- og Kemiteknologi har således sammen med lektor Ute Hahn fra Institut for Matematik, AU, modtaget 3 mio. kr. til deres projekt ’Quantifying Cellular Reaction to Geometric Properties of Extracellular Environment’.

”Ny forskning viser, at celler reagerer på mekaniske signaler fra det ekstracellulære miljø. Med projektet her ønsker vi at udvikle en matematisk model, der gør det muligt for os at identificere vigtige morfologiske træk i det ekstracellulære miljø, således at vi bedre kan forstå, hvorfor og hvordan celler reagerer på mekanobiologiske påvirkninger,” siger lektor Jens Vinge Nygaard.

Projektet skal tjene som grundsten for fremtidige undersøgelser af celle-matrix-interaktion, og er uden fortilfælde i litteraturen.

Miljøteknologi

Professor Daniel Lucani Rötter fra Institut for Elektro- og Computerteknologi har sammen med lektor Klaus Koren fra Institut for Biologi (AU) modtaget 3 mio. kr. til deres projekt ’WaterKnowledge - Knowledge-driven Digitalisation of Water Environments’.

Planen er at digitalisere miljømålinger af kemikalier og næringsstoffer i realtid. Realtidsdata om kemien i miljøet vil give et billede af den aktuelle miljøsituation og giver mulighed for at måle og analysere konstant, så man kan reagere umiddelbart i situationer, hvor der er behov for det.

”En af de store udfordringer, vi vil tage fat på, er at udforme og designe et holistisk system. Indtil nu er sensorer, kommunikationsteknologier og analyse- og læringsalgoritmer blevet udviklet hver for sig. Vores mål er at forandre det til en systemdrevet viden om vandmiljøerne og naturligt tilpasse det samlede sensorsystem til at nå det mål. Kort sagt vil vi løse aktuelle problemer og behov for viden ved hjælp af omhyggelig og banebrydende digitalisering, der vil udvide vores IoT-forskningsinfrastruktur betydeligt,” siger professor Daniel Lucani Rötter.

Projektet består af to dele: For det første vil forskerne udvikle en ny type sensor, som skal være billig i drift og pålidelig over tid. For det andet vil de udvikle en række algoritmer og protokoller beregnet til at komprimere, overføre, analysere og administrere data holistisk, altså med videnskabelse som det fælles mål.

Fræseværktøjer

Lektor Ramin Aghababaei fra Institut for Mekanik og Produktion har sammen med lektor Panagiotis Karras fra Institut for Datalogi (AU) modtaget 3 mio. kr. til deres projekt CutMore (Enabling efficient use and recycling of cutting tools using multifidelity optimization).

Projektet taler ind i problemstillingen omkring slid på industrielle fræseværktøjer, hvor for kort levetid betyder milliardomkostninger for industrien i form af materiale- og energispild.

”Disse forhold skyldes i høj grad, at vi mangler en alsidig og robust metode til at finde de optimale driftsforhold til hvert enkelt værktøj.

Og med dette projekt sigter vi efter at udvikle en algoritme til fræseværktøjer, der kan foreslå de bedste driftsbetingelser ved hjælp af en multifidelity-optimeringstilgang på et stort sæt simuleringer og eksperimentelle data. Det er første skridt på vejen mod en langt mere grøn fremstillingsindustri,” siger lektor Ramin Aghababaei.

Målet med projektet er at reducere energi- og materialespild og samtidig øge genanvendelsespotentialet for skærende værktøjer i fremstillingssektoren.

Villum Fonden modtog i alt 36 ansøgninger til Villum Synergy-programmet: 3 ansøgninger til store projekter i etablerede samarbejder og 33 ansøgninger til initieringsprojekter til opstart af nye samarbejder. Den samlede bevillingssum på 57 mio. kr. er fordelt på 1 stort forskningsprojekt og 14 pilotprojekter.


Kontakt

Professor Daniel Lucani Rötter
Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: daniel.lucani@ece.au.dk
Tlf.: +4593508763

Lektor Jens Vinge Nygaard
Institut for Bio- og Kemiteknologi
Mail: jvn@bce.au.dk
Tlf.: +4541893170

Lektor Ramin Aghababaei
Institut for Mekanik og Produktion
Mail: ra@mpe.au.dk
Tlf.: +4593508956