Tak til alle, der besøgte os på Folkemødet, som bød på tre dage med politik, events, diskussioner og tæt dialog blandt de ca. 60.000 borgere, politikere og repræsentanter fra virksomheder, NGO'er, IGO'er og erhvervsorganisationer m.v., der besøgte festivalen.

Aarhus Universitet var vært og medvært ved flere debatter og events på universitetets eventsteder: Forskningsskibet Aurora, i Techteltet og i CarbonForum-teltet.

"Folkemødet er en god mulighed for at formidle vores forskning og fremtidige teknologier til beslutningstagere, virksomheder, potentielle samarbejdspartnere og til offentligheden generelt, og jeg er meget glad for det store fremmøde og den nysgerrighed og interesse, der har været for de arrangementer, som vi og resten af Aarhus Universitet har stået for. Jeg glæder mig allerede til næste år,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan på Technical Sciences.

Nogle af højdepunkterne fra Folkemødet:

Professor Steffen Petersen var vært for en åben diskussion om, hvordan vi kan ændre måden, vi bygger på, så vi bygger mere regenerativt – altså, så vi giver mere tilbage til naturen, klimaet og miljøet, end vi tager. Diskussionen fokuserede bl.a. på de planetære grænser, bæredygtighed og politik, og det nyligt stiftede Aarhus Center for Regenerativt Byggeri.

Professor Jette Feveile Young deltog i en politisk paneldiskussion om madkultur, plantebaserede fødevarer og cellebaserede produktionsteknologier, hvor hun talte om kultiveret kød:

“Vi er rigtig gode til at lave kød- og landbrugsvarer her i Danmark, men uanset hvor gode vi er, vil en omstilling være nødvendig for at tage hensyn til klima- og biodiversitetskrisen. Her kan kultiveret kød være et effektivt bidrag i en samlet cirkulær produktion, og Danmark har alle de rette forudsætninger for at være foregangsland for denne teknologi,” siger hun efterfølgende.

Om lørdagen formidlede Professor Preben Kidmose sin øre-EEG-teknologi under en velbesøgt snak med journalist Jesper Bruun:

"Det var fantastisk at opleve så stor en interesse for vores snak om wearables og øre-EEG-teknologien og dens mulige indvirkning på tidlig påvisning, diagnose, forebyggelse og behandling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons," sagde Kidmose efter eventet.

Ph.d.-studerende Amalie Kirstine Hessellund Nielsen deltog i en paneldiskussion om vores samfund i 2040. Hvilke teknologier kan bidrage til et bæredygtigt samfund om seksten år? Amalie Kirstine advarede om, at vi ikke bør sætte vores lid til, at teknologien vil kunne løse alle vores problemer selv i en fremtidig cirkulær økonomi:

"Når vi holder op med at være afhængige af fossile råstoffer, er vi nødt til at finde andre steder at hente det kulstof, som vi er afhængige i så mange aspekter af vores liv i dag, og som vi også vil være afhængige af i fremtiden. Det kan f.eks. være CO2-fangst fra punktkilder eller fra atmosfæren via Direct Air Capture. Men teknologi er ikke hele løsningen på problemerne. Vi bliver nødt til at ændre vores adfærd, når det kommer til forbrug," siger Amalie Kirstine Hessellund Nielsen.

Kulstofudledninger fra fødevareproduktion og arealanvendelse var også i fokus, da Professor Lars Ottosen talte om at producere proteiner uden brug af landbrugsjord i en diskussion, der kom omkring emner som fødevaremangel, biodiversitet og klimakrisen, samt den fødevarekrise, som vi står over for, når vi i fremtiden skal brødføde endnu flere mennesker med endnu mindre landbrugsareal til rådighed:

”Med CO2, som vi kan hente fra atmosfæren, og strøm fra vedvarende kilder, kan vi lave brint via elektrolyse, og ved hjælp af mikroorganismer, gærceller og kvælstof kan vi lave denne CO2 om til proteiner. Helt uden at lægge beslag på landbrugsarealer. Og der ligger en perlerække af muligheder for at forædle denne ressource til at udvikle fødevarer på uden at bruge landbrugsjord. Denne teknologi, som er baseret på naturens egne mikroorganismer, har et kæmpe perspektiv, der kan hjælpe os videre på både miljø-, biodiversitets- og klimakrisen,” sagde Lars Ottosen.

Ved festivalens "Universiteternes Beer Battle", hvor Aarhus Universitet kæmpede mod DTU og Københavns Universitet om at præsentere den bedste fermenteringsteknologi, vandt Lektor Bo Spange Sørensen førstepræmien for sin øl, som han brygger på gammelt brød fra lokale bagerier.

"Brygning handler om meget andet end øl. På Aarhus Universitet bruges ølbrygningsprocessen som et eksempel på en avanceret bioteknologisk proces, der kan varieres på utallige måder både ved at ændre på ingredienser og ved at ændre på procesparametre. Brygningsprocessen indgår i den teoretiske såvel som den praktiske undervisning i fødevareteknologi.  Vi kan rigtig godt selv lide øllen, og vi glæder os til endnu engang at dyste mod de andre universiteter i næste års konkurrence," siger han.

Folkemødet fandt sted den 13.-15. juni i Allinge på Bornholm.

Tak til alle, der deltog.

---

Kontakt

Jesper Bruun
Journalist
Mail: Bruun@au.dk
Tlf.: +4542404140