Som akademisk koordinator og forskningsleder ved Regionshospitalet Horsens arbejder jeg særligt med udvikling, koordinering og understøttelse af klinisk forskning og styrkelse af den akademiske kultur på tværs af hospitalets afdelinger. Min egen forskning har været koncentreret om klinisk biokemi og laboratoriemedicin, prænatal diagnostik og molekylær medicin
Jeg har en lægefaglig baggrund med speciallægeuddannelse i klinisk biokemi og betydelig erfaring inden for klinisk ledelse, kvalitetsudvikling og sundhedsvæsenets organisering.
I mit arbejde beskæftiger jeg mig primært med forskningsledelse, vejledning af forskningsaktive medarbejdere, udvikling af forskningsprojekter og forskningsmiljøer, forskningssamarbejder på tværs af specialer og sektorer og implementering af ny viden i klinisk praksis. Desuden arbejder jeg med kompetenceudvikling, kvalitetssikring og understøttelse af forskningsaktiviteter med fokus på høj faglig kvalitet og klinisk relevans. Jeg underviser også fortsat lægestuderende i klinisk biokemi.